Indlæg

Viser indlæg fra september, 2017

Løbetræning i nye tights

Så er det begyndt at blive koldt, men derfor er der ingen undskyldning for at sætte løbetræningen på pause. Jeg har netop fået et par nye løbetights, som skulle luftes for første gang. De er sponsoreret af MortenTillitz.dk, som er personlig træner i Odense (og min kære svoger) Løbeturen blev knap 8 km. i Odense. Tempoet var påvirket af, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle hen, og var lang turen ville ende med at blive. Du kan se detaljer om turen her: http://www.endomondo.com/ Næste mål er en lang tur (+15 km.) rundt om Brabrand søen. Tempoet er underordnet, da det handler om at få kilometer i benene på denne tur.

Spinning, løb og overanstrengning

Eftermiddagen bød på en lang løbetur i roligt tempo. Lige knap 17 km. med et tempo på under 5:00 pr. km. Det var lige efter bogen. Smukt frostklart vejr, næsten ingen vind og jeg følte, at jeg havde overskud hele vejen. Min vejrtrækning var rolig. Eneste lille minus var en smerte i hoften fra ca. 8 km. og hjem. Den har før været der, men jeg håber, at cykling og core træning kan få bugt med den. Efter løb og lidt mad tog jeg en spinningtime om aftenen, og det har sat sine spor i dag. Min lægmuskel er meget spændt og øm. Derfor tager jeg en hviledag i dag, som alligevel var planlagt. Det bliver til en smule stabiliserende core træning med fokus på mave og ryg. Benene skal holdes i ro i dag. Cykelturen op af bakke på arbejde i modvind var hård nok. Forhåbentligt er musklen allerede bedre i morgen, hvor jeg regner med at tage en times spinning mere.

Skadepause og tri-læsning

Den overanstrengte læg vil desværre ikke som jeg vil. Planen er at give den en lille uges pause mere, og så gå stille i gang med løb og spinning igen. I mellemtiden har jeg lånt Thorbjørn Sindballes nyeste bog “Tri”, som går ned i detaljen i forhold til triatlontræning, teknik og planlægning. Jeg glæder mig til at suge viden og blive ekstra motiveret til at nå mine mål. Paradoksalt nok, så fokuserer bogen også meget på at lytte efter kroppens signaler, så man undgår overbelastningsskader… Burde vist have lånt bogen en uge tidligere. Pausen rammer nu meget godt. Skal til Leeds i forbindelse med arbejde. Håber det bliver tid til lidt let svømning, og så krydser jeg fingre for, at min lægmuskel er ovenpå igen, når jeg rammer Danmark igen.

En suppe af dårlig samvittighed

Billede
Jeg må nok erkend at smerten i min læg skyldes en fibersprængning. Det går meget langsomt fremad, men jeg tvivler på, at jeg kommer til at træne bare nogenlunde tæt på 100% inden nytår. I stedet må jeg må bruge tiden fornuftigt. Billedet viser min aftensmad, som er det sundeste jeg lige kunne komme i tanke om for at pleje min dårlige samvittighed over ikke at kunne træne. I Leeds blev det heldigvis til en smule core træning og en smule svømning. Ikke noget der batter, men helt sikkert noget, der var med til at bevare humøret. Pausen har også gjort, at jeg så småt er ved at finde motivationen ved core og svømme træning igen – en motivation der har været i bund siden KMD Challenge Aarhus i juni. Kan jeg bevare den motivation, så bliver det meget nemmere for mig, at komme i svømmehallen i løbet af foråret. Det er egentlig ikke nødvendigt i forhold til min træning i 2014, da jeg fokuserer på løb og cykling, men jeg tror det er meget god at bevare følingen med vandet, og da jeg har en amb…

Træningsplan og mål

Så er vi i gang. 2014 markerer et skifte fra måneders mere eller mindre inaktivitet til mere fokuseret træning efter en ugebaseret træningsplan. Efter nogle små løbeture i juleferien kunne jeg også mærke, at der er plads til forbedring. Til gengæld har “pausen” gjort meget for min motivation. Jeg har stik mod egne forventninger fået lyst til at svømme igen. Har derfor en lille ambition om at svømme hver fredag morgen inden arbejde. Jeg har også en enorm motivation til løb, og jeg har derfor sat et “ekstra” mål ind i foråret, som du kan læse herunder. Egentlig burde al fokus være på cykling, og evt. core træning for til at supplere belastningerne i ryg og lænd ved cykling. Men jeg har også et overordnet mål, der hedder en fuld ironman i 2015, så tror det er vigtigt at bevare en nogenlunde triathlon orienteret træning. Derfor skal min træningsplan for 2014 indeholde et svømmepas pr. uge. I øjeblikket ser målene for 2014 således ud: 10 km. under 40 min.  Som nævnt er min motivation for a…

Hvorfor er det så fedt at løbe?

Der er noget tilfredsstillende over at planlægge. Det ligger dybt i mig og er på grænsen til det sygelige. I træningssammenhæng tror jeg dog, at det er en positiv faktor. Jeg er begyndt at plotte al træning ind i et excelark. Det er meget lavteknisk, men det fungerer for mig. Jeg kunne plotte al min træning ind i Endomondo, men det giver ingen mening for mig i forhold til spinning og eventuel core træning. Derfor bruger jeg et gammeldags excelark. Jeg gjorde det samme i foråret, da jeg begyndte træningen til den halve ironman i Aarhus. Du er velkommen til at få en kopi af skemaet, hvis det har interesse. Denne uge er også planlagt. Det hedder spinning mandag, onsdag og fredag, løb tirsdag (12 i langsomt tempo) og torsdag (6-8 i højt tempo evt. interval) og svømning fredag. Derudover tager jeg højst sandsynligt et pas med spinning igen i weekenden – afhængig af diverse fester og disses efterveer. I den forløbne weekend havde jeg en tur på racercyklen i omkring det sydlige Malling og t…

6 træningspas på 5 dage

Billede
Hviledag. Efter en virkelig god træningsuge tager jeg en hviledag i dag. Ugen bød på tre spinningpas, to løbepas og et enkelt svømmepas. Spinning er et godt sted at teste sin form, da man ikke er påvirket af faktorer udefra, som man er på f.eks. landevejen. Man møder ingen røde lys, modvind eller andre forhindringer udover halvdårlige instruktører. Jeg har indtil nu ikke følt, at min form var i bedring. Men et spiningpas fredag skulle vise noget andet. Jeg gav den fuld skrald allerede under opvarmningen, og jeg følte at jeg kunne køre med hård belastning hele timen. Det resulterede i et watt gennemsnit på 263. Jeg er meget skeptisk over for disse wattmålere på cyklerne i Fitness World. Men ikke desto mindre så kan jeg bruge det til at sammenligne mine træningspas. Jeg har kun en enkelt gang ramt mere end 250 i snit på en time, så et eller andet sker der da  Nu står den på Premier League resten af dagen. Hvis jeg føler mig ovenpå, så tager jeg en luntetur i morgen. Ellers byder den næ…

Et bud på en træningsplan

Jeg er gået fra grøn til rød farve. Som beskrevet i et tidligere indlæg laver jeg både en træningsplan for de kommende uge og en log, hvor jeg plotter min træning ind. På billedet kan du se et udsnit af denne log for de første par uger af januar. De grønne rækker symboliserer hviledag. Dette er ikke tilfældigt. Da jeg sidste år trænede op til den halve ironman havde jeg en tilsvarende log. Her farvede jeg de dage, hvor jeg ikke trænede med rød. Det var en negativ ting for mig ikke at træne. Hvad enten de skyldtes sygdom, familieforpligtigelser eller andet, så var det altid noget, der nagede og gav dårlig samvittighed. Det er ikke sådan længere. Symbolsk er farver jeg disse rækker grønne nu, og mentalt så prioriterer jeg faktisk dage uden træning. Kroppen har brug for hviledage, og det kan være farligt at negligere. I øjeblikket har jeg ca. én hviledag om ugen, hvor jeg kører helt uden træning, og ofte også en restitutionsdag, hvor jeg småløber eller tager en let spinningtime for at f…

Så er jeg på Twitter

Som et nyt tiltag på mikaellaursen.dk kan du nu også følge mig på det sociale medie Twitter. Twitter er en social medieplatform, hvor man kommunikerer via “tweets”, som er tekstbeskeder på maksimalt 140 tegn. Man kan linke til hjemmesider, sende billeder, gensende og svare på andres tweets. Twitter har i dag ca. 200.000 danske brugere. Her opdaterer jeg om min træning og aktuelle udfordringer og tanker. Du kan endvidere se de seneste tweets ved at trykke på det lille “+” i øverste højre hjørne af hjemmesiden. I den menu, der dukker frem, vil der være et feed fra Twitter. Jeg træner også I søndags havde jeg sæsonens første krydspas, hvor jeg efter en times spinning løb 5 km. intervalløb på løbebånd. Det var en dejlig fornemmelse, og jeg glæder mig allerede til at kunne kombinere landevejscykling med en løbetur. Jeg har fundet et 10 km. løb i starten af april, hvor jeg vil forsøge at nå under 40 minutter. Mere om det senere. Jeg har desuden tilmeldt mig Grejsdalsløbet, hvor jeg skal ov…

En uundgåelig træningsdal

En periode uden træning. Desværre en mere eller mindre uundgåelig træningsdal qua travlhed på arbejde kombineret med en studietur. Nu står jeg overfor en mere “normal” træningsuge med to-fire gange spinning, to-tre gange løb og en enkelt svømning. En træningsdal før næste top Inden denne seneste periode uden så meget træning er det gået rigtig godt. Når jeg for spist rigtigt i et et ordentligt tidsinterval inden spinning, træder jeg nogle fine watt over en time. Løbetiderne er ikke prangende, men fokus har her været at få nogle kilometer i benene kombineret med nogle intervalløb. Svømning halter stadig, men jeg kan ikke bekymre mig om det på nuværende tidspunkt. Jeg må tage det et armtag af gangen. Kan jeg kun lige tage 1000 m crawl til 1/4 IM i Haderslev, så må det være sådan det er. Jeg har et mål der hedder La Marmotte, og de små delmål på vejen, må ikke fjerne fokus fra dette. Mit næste delmål hedder 6 timers spinning over 12 timer den 8. marts. Jeg skal derfor til at have flere …

Løb langsomt for at løbe hurtigt

I efteråret gjorde jeg mig langt om længe den erfaring, at man skal have nogle lange løbeture i langsomt tempo i sin træning. Tidligere har jeg altid løbet så hurtigt jeg kunne på den givne træningsdistance. Det var først i forbindelse med min træning til et halvmaraton, at jeg begyndte at løbe langsomt på nogle længere ture. Og det virkede. På de lange ture, hvor man løber langsomt, vænner man musklerne til ar arbejde over længere tid, men man belaster ikke kroppen unødvendigt. De kloge mennesker indenfor denne verden mener, at ture på mere end 15 kilometer skal foregå i langsomt tempo – alt afhængig af sit niveau naturligvis. Men det er en meget god indikator for almindelige og de lidt mere seriøse motionister. Jeg vil mene, at metoden også kan anvendes at de mere utrænede motionister, der måske løber 3 gange 5 kilometer på den samme rute hver uge. Her tror jeg, at de med fordel kunne skifte en af turene ud med en længere tur 7-9 km, hvor tempoet holdes helt lavt. En tommelfingerre…

Sunday, super sunday

En fantastisk søndag er vel overstået. Dagen startede med 1100 meter crawl i Aarhus Svømmestadion. Selvom udholdenheden ikke er som den skal være, og speeden heller ikke, så er det stadig en succes at få de 1100 meter i kroppen. Det kan da i hvert fald ikke skade. Eftermiddagen bød på en enkelt spinningtime efterfulgt af 5 km. løb på løbebånd med varieret tempo. Det er svært at forklare, hvorfor det er fedt at tage løbeskoene på efter at have siddet på cyklen, men det er bare fantastisk. Man tror man skal dø, når spinningtimen er overstået, men der sker noget mentalt, når snørebåndende på løbeskoene bindes. Man frisker op og kan pludselig mere end man tror. Resten af ugen kommer til at ligne de forrige. Mellem 3 og 4 spinningtimer. En lang løbetur i langsomt tempo og intervalløb afsluttende med lidt coretræning og en svømmetur søndag morgen. Livet er dejligt.

Nyt medlem af Aarhus 1900 Tri

Billede
Så er jeg blevet officielt medlem af Aarhus 1900 Tri. Jeg har længe overvejet at melde mig ind i en triathlonklub. Jeg har egentlig ikke haft et problem med at motivere mig til at træne, men jeg har savnet et socialt aspekt på min træning, så det håber jeg at få ud af Aarhus 1900 Tri. Indtil videre har jeg været til introaften, som virkede meget lovende. I dette forår regner jeg dog med, at det primært bliver løbetræning med klubben en gang om ugen, da jeg har en fast træningspartner på landevejscyklen. Jeg regner med at begynde på deres svømmehold til efteråret, hvor mit fokus er på svømning og løb. Det er helt sikkert i svømmedelen, at Aarhus 1900 Tri’s trænere kommer til at have størst effekt på min træning. Jeg har aldrig lært den rigtige teknik i vandet, og har meget svært ved at bevare motivationen, når jeg bare ligger og laver baner i samme tempo. I aften er så første løbetræning med Aarhus 1900 tri. Jeg er spændt på, hvordan en fællestræning vil forløbe med løbetræning, og je…

6 timers spinning trækker tænder ud

Billede
Lørdag var der 12 timers spinning event i Fitness World Scandinavian Center i Aarhus. Jeg deltog på et to-mandshold og skulle derfor køre 6 af de 12 timer. Vi valgte at dele timerne op i 2-timers intervaller for at have en brugbar pause indimellem. Det var et virkeligt godt arrangement med motiverede deltagere og instruktører. Når man ikke kørte, var der mulighed for at spille spil med andre deltagere, quizze, læse avis og generelt slappe af. Til timerne havde flere af instruktørerne gjort noget ekstra ud af deres time og lavet tema med udklædning, quiz osv. Dette var med til at gøre dagen endnu bedre. En mental og fysisk udfordring 6 timers spinning er ret meget må jeg erkende. De første 2 timer går ret let – det er ikke værre end normalt. Jeg sparede mig lidt med tanke på de kommende timer, men der blev stadig trådt og svedt igennem. Den 3. og 4. timer gik rigtig godt. Der var nogle virkeligt godt spinning instruktører, som formåede at motivere os på cyklerne. De sidste 20 minutter…

10 km. løb under 40 minutter – done!

Så er sæsonens første mål gennemført. Jeg har haft et mindre del-mål, som var 10 km. løb på under 40 minutter. I søndagens Dupontløb rundt om Brabrand søen i Aarhus lykkedes dette… med nød og næppe skal det vist siges. Det var en yderst blæsende dag – omkring 12-15 sekundmeter fra nordvest. Allerede på cykelturen ud til løbsstart kunne jeg mærke, at det blev en hård omgang på modvindspassagerne. Specielt stykket fra km. 8 til 9 var i helt åbent terræn og vinden stod lige mod snuden. Det var hårdt bare at cykle dette stykke. Tiden op mod start blev en smule hektisk pga. de mange deltagere og en smal indgang til omklædningsfaciliteterne. Jeg nåede dog at løbe en smule opvarmning og komme frem i forreste del af feltet inden starten gik. Jeg lå vel i 3-4 geled, da starten gik og koblede mig fra start på den hurtigste gruppe på en 20 mand. Jeg kunne følge dem den første kilometer, men tempoet var tydeligvis for højt til at jeg ville kunne følge med til mål. Jeg lod mig lige så stille over…

250 km. cykling på 4 dage

Det danske vejr har velsignet cykelentusiaster i Marts måned. Det har hjulpet på både motivation og cykelform. Det er lækkert at komme ud og lufte Pina’en i landskabet omkring Aarhus. Fra de nærmest flamske småveje vest for byen til de naturskønne omgivelser i Mols Bjerge mod øst. Efter mit 10 km. løb på under 40 minutter i midten af sidste måned, har fokus været på cykling. 627 km. er blevet tracket på Endomondo på jernhesten i Marts heraf de 250 km. cykling på 4 dage i den sidste weekend (fre-man). En super weekend, hvor der var rigeligt tid til at restituere oveni. Ugen efterfølgende har ikke budt på vejr eller tid til cykling, men det bliver der lavet om på i dag. Målet er 110 km. i Mols Bjerge. Vinden er i nordøst, så det tegner til at blive en fantastisk tur. Min eneste bekymring i øjeblikket er min cykels opsætning og tilstand. Min kæde er slidt og kræver en nyanskaffelse. Mange siger, at man i samme ombæring bør opdatere sin casette, da denne typisk slides lige så hurtigt som…

Cykling i Vestjylland

Påskeferien er blevet tilbragt i Lemvig. Dette har givet gode muligheder for cykling i vestjylland. I alt er det blevet til mere end 500 km. i løbet af påskeugen. Naturen i vestjylland er fantastisk. Der er desværre ikke så mange variationsmuligheder i forhold til at vælge variedede ruter. Onsdag før skærtorsdag blev det til 2*75 km. fra Lemvig til Hvide Sande. De første 75 km. gik sydpå i stiv modvind. Ruten gik langs kysten over Fjaltring, Thorminde og Søndervig. Et langt lige stræk uden bakker og de store sving. I Hvide Sande var der tid til en god frokost hos den lokale fiskehandel inden hjemturen kunne foretages i medvind. Stykket langs vestkysten er meget smuk og billedet ovenfor er taget lige syd for Thorsminde. Kan godt forstå, at Giro arrangørerne kunne se potentialet i at sende feltet langs denne strækning i 2012.