mandag den 25. september 2017

6 timers spinning trækker tænder ud

Lørdag var der 12 timers spinning event i Fitness World Scandinavian Center i Aarhus. Jeg deltog på et to-mandshold og skulle derfor køre 6 af de 12 timer. Vi valgte at dele timerne op i 2-timers intervaller for at have en brugbar pause indimellem.
Det var et virkeligt godt arrangement med motiverede deltagere og instruktører. Når man ikke kørte, var der mulighed for at spille spil med andre deltagere, quizze, læse avis og generelt slappe af. Til timerne havde flere af instruktørerne gjort noget ekstra ud af deres time og lavet tema med udklædning, quiz osv. Dette var med til at gøre dagen endnu bedre.

En mental og fysisk udfordring

6 timers spinning er ret meget må jeg erkende. De første 2 timer går ret let – det er ikke værre end normalt. Jeg sparede mig lidt med tanke på de kommende timer, men der blev stadig trådt og svedt igennem.
Den 3. og 4. timer gik rigtig godt. Der var nogle virkeligt godt spinning instruktører, som formåede at motivere os på cyklerne. De sidste 20 minutter var hårde og det begyndte at gøre nas i ben og andre steder på kroppen (læs: røven).
De sidste 2 timer var klart og ikke overraskende de hårdeste. Man kunne simpelthen ikke træde de samme watt mere og man var ved at være tømt for energi. Den sidste halve time gik overraskende let, da man kunne se en ende på dagen og var en smule stolt over at gennemføre.

Kost og kCal

Jeg havde lagt en plan for mit væske- og energiindtag. Dagen inden havde jeg løbende drukket vand. Ikke store glas, men hele tiden sippede jeg lidt indenbord for at indtage så meget som muligt uden at få for meget. Morgenmaden på dagen bestod af havregryn med mælk lige da jeg stod op (4 timer før start). En portion mere blev kørt ned 3 timer enden starten plus en bolle med Nutella. En time inden start spiste jeg en banan og en bolle med skinke og ost. Til timen havde jeg en dunk med energidrik og en dunk med vand, som begge blev drukket.
Efter de første 2 timer spiste jeg tre boller med skinke og ost og en yoghurt med müsli samt en cola. Til de næste 2 timer havde jeg igen vand og energidrik i 2 dunke. Imellem 3. og 4. time spiste jeg en banan, og efter 4. time var der stillet mad frem til deltagerne, så her spiste jeg to portioner pastasalat med kylling og to stykker sushi. Jeg spiste desuden en risifrutti i bæger og drak en cola.
Til de sidste to timer var der igen vand og energidrik i dunkene. Denne gang dog energidrik med koffein. Jeg mærkede dog ingen markant forskel, men kunne mærke, at vand ikke havde gjort det alene.
Efter strabadserne var der kun lyst til én ting: en kold øl.
Jeg har ingen anelse om, hvor mange kCal der røg indenbords, selvom det burde være et simpelt regnestykke. Jeg gik dog ikke sukkerkold, men fik på den anden side heller ikke problemer med mavesmerter, så det var for mig at se en vellykket strategi. Wattmåleren på vores spinningcykel stod til sidst på 360 km., gennemsnitligt 217 watt og en total kCAl forbrænding på 10.000 kCal (ramte 9990 med, da eventet var slut, så kølede lige af og tog de sidste 100 kCal for OCD’ens skyld :-)
Dagen efter var benene ømme uden at være smadrede. Tog en hviledag og to dage efter en stille cykeltur på 45 km. hvor benene lige kom igang igen. På søndag står den på 10 km. løb om Brabrandsøen til DuPont løb. Målet er sub-40 minutter, så det er jeg lidt spændt på, da løb ikke har været så højt prioriteret som ønsket de sidste 14 dage. Jeg håber den øgede mængde spinning har hold VO2 max højt, så jeg kan yde maksimalt på søndag. Om benene er til sub40 finder jeg først ud af på dagen. Jeg glæder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

3 faresignaler du skal tage seriøst i starten af din træning

https://alt-om-skoenhed.blogspot.com https://analytics-online.blogspot.com https://badevaerelser.blogspot.com https://boligindretni...